Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Koncentreret, tyktflydende og ravgylden dessertvin fremstillet af tørrede druer.
Vi har smagt vinen flere gange over en uge, hvor den hver gang har budt på nye smage. Den lagde ud med en duft og smag af abrikoser og lak (det sidste er, i modsætning til hvordan det lyder, helt fint). Der var også syltede pærer og måske lidt botrytis.
Lakken forsvinder efterhånden, og tilbage står tørrede abrikoser og syltede pærer. Efter en uge er vi ovre i lidt overmodne blommer og pærekompot.
Gennemgående er en ret stærk sirupsagtig sødme på den gode måde, flot afbalanceret af en god syre, der frisker.
Helle siger tre stjerner, jeg siger fire.