Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Navnet Ro 06 skyldes at der, når det drejer sig om klassificeringen bordvin, ikke må anføres druesort og årgang. Men det er klart, at "Ro" hentyder til Rondo, og at "06" hentyder til 2006.
Duft af røde bær og hest. Også smag af røde bær med god friskhed. Bitter eftersmag, der noget af tiden har en ubehagelig ram karakter.
Både farve, duft- og smagstype er lysere end hvad vi har mødt i de andre smagte vine fra Annisse Vingård, og alkoholen er helt nede på 10,5%. Den lysere smag udgør dog her i relation til den lille struktur og slanke krop en mere harmonisk helhed, end når Rondo antager et mørkere og mere koncentreret udtryk.
Endnu en gang i forbindelse med Rondo er der grundet subjektive smagsforhold to stjerner fra Helle. Da den bitre eftersmag tenderer mod at opløses med luftning, kniber jeg mig lige op på tre stjerner.