Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Velsmagende vin med højt tanninniveau, fremstillet af Sangiovese, Cabernet Sauvignon og Merlot, lagret nogle måneder på barrique.
Umiddelbart efter åbning fremstår vinen som et virkelig velsmagende blend af de tre druesorter. Italiensk stil med smag, der i bedste forstand, peger mod det internationale.
Fra at forekomme harmonisk struktureret sker der det med luftning det, at tanninen træder for meget i forgrunden, og da den tilmed er af bitter og ret hård observans - meget i stil med at tygge på en vindruekerne - ender vinen med at fremstå mindre balanceret end den umiddelbart gav indtryk af.