Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Marqués de Murrieta har, som vi før har beskrevet, skiftet stil, så når vi i disse år åbner en vin/årgang, vi ikke før har smagt, er det med spænding - for ikke at sige uro. Vinene fremstilles nu i den omsiggribende moderne stil: hurtigt drikkeklare. Isoleret set fint nok, men Murrieta vinene har mistet en dybdekvalitet, som de "gammeldags" og langsommere modnende vine havde.

Denne Gran Reserva er udtryk for den moderne stil, om end den også har indslag fra den "gamle" Murrieta stil.

Vinen lægger ud med flot og ret kompleks duft af alt fra fyrnåle over bær til kål. Lige hældt i glasset er også smagen pænt kompleks: både grønne, spidse, livlige smage af fyrnåle, smage af lyse røde bær og en smule kål - mangeartede smage side om side. Skarp livlighed parret med blid sødme. Flot.

Efter lidt luftning bliver de bløde og søde aspekter mere fremherskende, og vinen begynder nu mest af alt at give mindelser til en kraftfuld - Bourgogne! (Også farven er relativt lys, minder om en Bourgogne.) Søde, lyse røde bær og en yderligere sødme stammende fra fadlagringen. Det smager godt. Men stilen forbavser.

Der er umiskendeligt tale om en rigtig god vin, men vi oplever også, at vi har at gøre med en vinstil, der ikke rigtig har fundet sig selv, et indtryk som ligger i forlængelse af de nyere årgange vi har smagt fra Murrieta. Og vi er faktisk kede af, at det lader til, at det vi har til gode af den "gode gamle" Murrieta-smag er de ældre vine vi endnu har liggende. Når de er drukket er for os en smagsepoke slut.

Vi må konkludere, at vi ikke er enige i de dispositioner, som Marques de Murriéta har foretaget de sidste i hvert fald 10 år. Vi vil gå så vidt som at udnævne det til et stort tab af et stykke storartet vinkultur. Der er en ting at sige til dette: Øv! - Når det er sagt, er Gran Reserva '96 stadig et rigtig godt glas vin, men den gamle, unikke og storslåede Murrieta er ved at dø.