Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Normalt er et kriterie for vores anbefalinger, at vi selv kunne finde på at købe vinen igen. Vi tvivler dog på at vi genkøber Prunello grundet prisen, for vinen fejler ikke noget.
Vinen er af den type, der ikke imponerer med en masse larmende egenskaber. Tværtimod er den stilfærdig i sit udtryk. Den er ekstremt ren og har Barbera druens relativt enkle udtryk. Vinen har næppe set skyggen af et fad.
Vinen er en nydelse i sin rene og enkle stilfærdighed, når man først er kommet på bølgelængde med den. Vi anbefaler, fordi det ikke er hver dag man kommer forbi denne type oplevelse, så her er muligheden. Men 125 kr. er i overkanten af hvad vi selv vil betale en anden gang.