Vinen er lagret 12 måneder på store fade og barriques. Den færdigblandes i 2-3 måneder på store fade og i ståltanke.
Helles blindgæt illustrerer fint, hvilken vin vi har med at gøre: Hendes første gæt var Italien, hendes næste - og noget tøvende gæt - var Pinot Noir. Vinen er nemlig ikke Pinot Noir karakteristisk på Bourgogne-manér, som uvægerligt er det vi sammenligner med. Vinen er tørrere og frugten og mere grovkornet.
Duften rummer friske bær med stilke. Smagen, der indledningsvis er noget lukket, åbner langsomt op, og vinen bliver mere tilgængelig, får blødhed og en smule klædelig sødme. Ren og godhjertet. Tanninerne mærkes og er med til at give en smule bitterhed i eftersmagen.
Sådan som vinen udviklede sig, de timer vi havde den i glasset, tyder alt på, at den vil udvikle sig positivt ved yderligere nogen lagring, og de fire stjerner kunne potentielt være indenfor rækkevidde.
Glas: Zalto bourgogne.