Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Pinot Noir for fuld udblæsning. Lagret på små og store fade i 15 måneder.
Vidunderlig og totalt åben duft, ærkekarakteristisk Pinot Noir med tydeligt fad. Også smagen springer en umiddelbart i møde med røde bær, især jordbær, og en smule lakrids. En fin letbitterhed er med til at skabe god dybde.
Vinen giver klare associationer til Bourgogne, men den er mere umiddelbar, har større krop, er lidt tungere og mindre svævende end hvad man forbinder med en typisk Bourgogne.
Fire klare stjerner fra Preben, tre fra Helle, der finder vinens sødme, der formentlig stammer fra fadlagringen, lovlig voldsom.
Vores prisskøn hed 180-185 kr., så man får virkelig meget vin for pengene her.
Glas: Zalto bourgogne.