Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Vi har ikke siden marts været væsentligt uenige om vurderingen af en vin. Men det er vi med denne Passo Doble. Vi er endda der hvor jeg befinder mig i den ene - øvre - del af skalaen med fire store stjerner, mens Helle er i den modsatte med sine to stjerner. Det giver det lunkne kompromis tre stjerner.

Det eneste vi umiddelbart er enige om er, at vinen bliver bedre med luft og mad. Helles oplevelse af vinen rykker sig fra frygtelig til acceptabel, min fra virkelig god til på grænsen til at være fremragende.

På etiketten står "Argentinsk natur, venetiansk stil", og sådan er det: Den drue der i Argentina forekommer mest lovende, Malbec, er her blandet med Veneto-druen Corvina (kendt fra Valpolicella og Amarone) og vinen er fremstillet af den estimerede Veneto-producent Masi.

Jeg synes, at det originale eksperimentet er overordentligt vellykket, Helle generes mest af at vinen i hendes mund er vel ung. Og hvor hun først frabeder sig at smage den igen, vil hun efter at vinen har fået luft, gerne smage den igen men noget ældre.

Vinen er meget harmonisk og forekommer mere Corvina-præget end årgang 2002 (ifølge bagetikketten er Malbec dog hoveddruen); der er disse herlige lyse, transparente bær-smage, som en rigtig god Valpolicella kan have, og så en vægt og struktur, som givetvis er et Malbec-biddrag.

Det er fuldstændig rigtigt, hvad der står på etiketten: sjælen er italiensk. Men druerne er altså høstet i Argentina. Meget interessant. - Men som nævnt: vi er bestemt ikke lige begejstrede.