Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Lad det lige være sagt med det samme, at havde vi vidst at vinen indeholdt overvejende Merlot (55 %, 45 % Sangiovese), havde vi aldrig købt den. Vi er ikke i særlig høj grad værdsættere af franske druer på italiensk jord. Efter at vi oprindeligt havde skrevet: "vi gad nok se den blindsmager, der med denne vin i glasset ville gætte på Toscana eller omegn" har forhandleren oplyst, at han har oplevet adskillige specialister gætte både Toscana og Sangiovese. Well, de evner har vi slet, slet ikke i forbindelse med denne vin.

Først det objektive: Vinen er meget ekstraktrig og koncentreret. Den er fed, gardinerne driver langsomt og tykt ned ad glasset. Vinen har en for området markant høj alkoholprocent. Fedmen komplementeres af en pæn syre, garvesyren er ekstremt blød og moden, mærkes nærmest ikke i den fede indpakning. Dufte og smage domineres af solbær, vanilje og flødekaramel.

Og så det subjektive: Nej tak.

Den første smagsprøve før maden nærmest standsede maven; vinen mættede vel rigeligt. Vi oplevede smagen som det der med vores pen er et skældsord: oversøisk: en temmelig enkel og enstrenget smag af solbær og (fad-)vanilje. Og så et tilskud af flødekaramel, der vamler. Det fede fløde-aspekt aftager klædeligt noget med luftning - parallelt med at syren træder længere frem - men dominerer alligevel helhedsindtrykket.

Ofte betyder tre stjerner hos os blot det let forståelige: god. Men med denne vin er det meget mere sammensat: Noget trækker voldsomt op, noget trækker voldsomt ned: Vinen er ekstremt vellavet, der er ingen tvivl om at yderste omhu er sat ind på at lave et fantastisk produkt. Og det er teknisk set lykkedes.

Men: vi har slet ikke lyst til at drikke vin, hvor smagen mere end noget minder om oversøiske forsøg på at proppe mest muligt af alting i flasken.