Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
En vin noget udenfor kategori i forhold til hvad vi er vant til at smage, ganske langt fra at være typisk Beaujolais.
Duften er ganske landlig med en del kål. Smagen er anderledes og især præget af friske, syrlige bær. En fin antydning af tannin giver mere seriøs fremtoning end man normalt finder i en Beaujolais.
Vinen kombinerer på god vis smage, der både er landlige og fine, under alle omstændigheder masser af friskpresset druesaft.
Fire stjerner fra Preben, der finder vinen både spændende og lækker, tre fra Helle, der ikke er begejstret men kan værdsætte vinens "objektive" kvaliteter.
Prisen forstår ingen af os.