Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Meget vellavet, harmonisk og ganske dejlig vin fremstillet af 2/3 Syrah og 1/3 Mourvèdre lagret 10 måneder på barriques.
Duft af solbær med en vaniljeagtig sødme. Solbær dominerer også smagen. Pæn syre og helt blide og integrerede tanniner. Yderst behagelig vin at drikke, blød og mild uden at være tandløs. Tydelig sødme, som et stykke hen ad vejen er med til at øge den ret store drikbarhed.
Vi befinder os det meste af tiden mellem tre og fire stjerner, men da sødmen tager til og efter vores smag bliver noget i overkanten, ender vi på tre.
Vinen gør sig efter vores smag bedst ved max 15°.