Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Naturvin, der i modsætning til mange konventionelle Beaujolais'er rent faktisk smager af Beaujolais. Vinen demonstrerer, at det er muligt at fremstille naturvin, der ikke er sær og som smager af det man almindeligvis forstår ved vin.
De første 20 minutter efter åbning har vinen i næsen en nogen støvet naturvinsdunst. Også smagen er her noget støvet og ikke specielt attraktiv. Men efterhånden dukker frugt med hindbærtoner frem og støvet lægger sig. Og endelig dukker den rigtige, gode, rene og utilslørede Beaujolais frem. Det er godt. Støv og tåge er væk.
Vinen er velsmagende, meget ren og har god friskhed.
Vinen er smagt og anmeldt af Preben alene.