Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Som beskrevet i artiklen Anmeldelse af naturvin - vores veje skilles tager Preben sig af naturvinene alene, da Helle ikke bryder sig om dem. Der er dog én undtagelse, nemlig nærværende Morgon, hvor vinens oprindelse træder mere markant frem end det at vinen er en naturvin. Helle var således i stand til alene ud fra duften at gætte, at det var en Beaujolais.
Ren og god frugt med stor friskhed og pæn dybde. Og som sagt fin Beaujolais-karakter. For den trænede kan naturvinspræget godt anes, men det er ikke noget man nødvendigvis bemærker - Helle gjorde ikke.
Vi er enige om tre pæne stjerner.
Glas: Zalto universal.