Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Vi købte vinen på baggrund af en storrosende anmeldelse af Berlingskes Rolf Madsen, som vi i dette tilfælde er helt uenige med. Det er nærmest som om, det er to helt forskellige vine, han og vi har smagt.
Vinen er ret tyk og koncentreret. Den er ikke så frugtig, mangler charme, og opleves mere som struktur med en del uklædelig tannin. Begge dele er svært at forbinde med Beaujolais. Frugten - hvis man kan kalde den det - er tør, og så er der en lidt syltetøjsagtigt fed-sødme i både hoved- og eftersmag. Vinen mangler friskhed.
Preben sniger sig op på tre stjerner, Helle er på to. Vi er enige om at Beaujolais i den stil er en misforståelse.
Glas: Zalto hvidvin.