Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Anmeldelsen er Prebens alene, da Helle nu (med få undtagelser) frabeder sig italiensk hvidvin.
Der er lysår mellem de hæslige Soave vine, som man blev udsat for i billige 1 1/2 liters flasker i min ungdom. De skal nok have vaccineret flere på livstid mod Soave. Men nærværende vin har ingen fællestræk med vinene fra dengang. Vinen her er fin og stilfuld, sprød og lækker.
Duften er koncentreret, både blomstrende og kødfuld.
I munden er vinen slank, sprød og forfriskende med tilpas tyngde og fin smagsfylde, også blomstrende. En lidt mørk og dyb eftersmag hænger diskret i munden.
Jeg vil tro, at vinen viser sine dyder bedst her i sin ungdom.
Dejlig vin.
Vinen fik OK for kvalitet-pris, da den blev solgt til 89,00 (79,00 v. 12 fl.) hos BB Vinimport. Brdr. D's noget højere pris rækker kun til minus 1.