Whiskyen er lagret på jomfru Chinquapin egetræsfade og er hverken tilsat farve eller chill-filtreret. Malten er røget til 35 ppm.
Rigtig god mellemklasse røget whisky med fin balance mellem komponenterne både i duft og smag. Røg af mellem-intensitet. Røgen varierer fra gang til gang mellem at være venlig/delikat og en smule grov. Lidt tannin er et velkomment indslag. Den bliver med tiden sødere, hvilket er mindre klædeligt.
Alt i alt en dejlig whisky, der på trods af røg og mellemhøj alkohol er relativt let at drikke, også uden at man behøver være i det analytiske hjørne.
Anmeldt af Preben (der er alene om at nyde spiritus).