Vinen er lagret mindst 15 måneder i 30 hl fade og små brugte fade.
Vinen var gennem mange år vores favorit-Barbera. De sidste tre årgange har dog ændret dette, idet den er blevet sødere og alkoholtungere formentlig grundet klimaforandringerne.
Umiddelbart efter åbning er vinen udpræget sød og bærfrugtet. Med luftning bliver den mere vinøs, men syren står stadig lidt lavt - især taget i betragtning at Barbera normalt har høj syre.
Det sidste glas er det bedste og mest balancerede, og her klemmer Preben sig op på fire stjerner, mens Helle er på tre; hun finder vinen for tung og ufrisk.
Vi gemmer vores sidste flaske mindst et år.
Glas: Zalto bordeaux.