Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Rigtig dejlig og "anderledes" vin: Smagstypen er fransk, hvilket er naturligt, da druen er af fransk oprindelse. Alligevel er man ikke i tvivl om at vinen er italiensk, bl.a. grundet den typiske italienske syrefriskhed, som er så livgivende især sammen med italiensk inspireret mad.
Vinen er meget harmonisk og velsmagende, og selv om smagen fremstår relativt enkel og indlysende, er den sammensat af adskillige komponenter, hvor mørke bær, lidt mynte, en smule lakrids og et strejf gummi (ja, så er vi igen der hvor beskrivelsen kan ligne denne vittighed) er nogle af ingredienserne.
Vinen har fin koncentration, passende fylde og dejligt moderate 13 % alkohol.