Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Lækker vin, der, hvad stil og smag angår, opfører sig italiensk trods den høje andel af franske druer: 40% Merlot og 30% Cabernet Franc. De sidste 30% udgøres af Sangiovese.
Vinen skal have lidt luft - og også gerne noget mad som modspil - for at folde sig helt ud. Smage af meget modne solbær og vanilje ligger forrest.
Vinen, der har en vis klasse, er fantastisk vellavet og harmonisk med velintegreret garvesyre og pæn friskhed.
Normalt dyrker vi ikke italiensk vin på franske druer, men skal det endelig være, så er Bolgheri stedet. Og denne vin er virkelig vellykket til en fornuftig pris.