Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Vores første forsøg med at konsumere en flaske tysk Pinot Noir var, som det fremgik af stjerneudmålingen, ingen succes, idet Helle fandt vinen udrikkelig og kvitterer med en stjerne. Jeg synes det var en flot vin, men jeg kan sagtens følge Helles indvendinger.

Vinen har en kæmpe duft med drue og fad, sidstnævnte i form af krydderier og især kaffe.

Der er bestemt megen og helt åben druesmag, men smagen er noget domineret af det voldsomme fadpræg, som bidrager med en sødme på den noget karamel-klistrede måde. Helle finder sødmen oversøisk syltetøjsagtig og kvalm og står fuldstændig af.

Jeg synes til at begynde med, at vinen er imponerende, og de søde toner balanceres i nogen grad af en god syre, der slanker vinen, der har en vis fedme. Men efterhånden som standen i flasken falder, begynder jeg at opleve vinen som noget overekstraheret, og de 14% alkohol bidrager yderligere med at fratage vinen noget af den elegance, som Pinot Noir normalt er leveringsdygtig i.

Tanniner er ikke noget man mærker noget til. Vinen er først og fremmest fuld druesmag, endnu fuldere fadsmag med fedme, glathed og afbalancerende syre.

Mine fire stjerner dækker over en oplevelse af en meget flot og velsmagende vin, der dog er noget hårdtpumpet.