Denne er den første whisky-anmeldelse i Vinsiderne.dk's historie. Jeg (Preben, der er alene om at nyde spiritus) har i lang tid udelukkende købt grappa, marc og Bas-Armagnac, men en tur til Skotland fristede et par flasker whisky i indkøbskurven.
The Original er en skøn whisky med let røget karakter. Den er mild, blid, velsmagende og ikke mindst meget ren.
Man kan sagtens finde mere komplekse og mere koncentrerede whiskyer. Men denne glimrer ved sin umiddelbarhed og store drikbarhed. Superfornøjelig spiritus!
Anmeldelsen skal, her over otte år efter at den blev skrevet, ses i lyset af det store antal whiskyer, som jeg de sidste tre års tid har smagt.
Jeg tror ikke, at Glenmorangien her, ville holde sine fem stjerner ved nyvurdering - men den er under alle omstændigheder en dejlig whisky i, hvad jeg, på baggrund af mine siden tilkomne erfaringer, vil betegne som den lette genre.
Hvis man er whisky-begynder, som jeg var dengang jeg anmeldte whiskyen, er den et super sted at starte!