Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Fremstillet af druer fra forskellige ikke specificerede regioner i Italien.
Duft med røgelse og mørk, tjæret frugt. Frugten er blommet og udpræget af syditaliensk observans, hen ad Negroamaro, men vinen har større friskhed end man normalt finder sydpå. Middel koncentration. Indledningsvis lidt rustikke tanniner, der lægger sig, hvorefter vinen er helt blød. Med luftning træder en del sødme frem.
Vinen er uden årgang, og vi ved ikke, hvornår den er købt, da vi har fået den som gave. I og med at vinen er et blend af druer fra hele Italien, gætter vi på at stilen vil være ensartet fra aftapning til aftapning.
Glas: Zalto universal.