3 stjernerNyvurderingRødvin

Gold Top, Region Jylland, Skærsøgaard Vin, 2006, 12% (Jylland, Danmark) 19-07

Etiket

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Da vi lykkeligvis kom i tvivl om vores vurdering af den første flaske af denne vin, suspenderede vi anmeldelsen og stillede en nyvurdering i udsigt. Vi har nu smagt vinen endnu en gang. Og vi kan konstatere, at den første flaske var fejlbehæftet. Så her er vores nye vurdering.

Velsmagende vin, hvor vin og ædle toner fra fad spiller fint sammen. Fremstillet af 55% Léon Millot, 22,5% Rondo og 22,5% Regent, egefadsmodnet.

Både i duft og smag er der god drueduft og smagfuldt fadpræg af ædelt tilsnit, fin og balanceret syre, god vinøs eftersmag, der dog slutter lidt vandigt. Mild og ganske harmonisk. Ind imellem fornemmes lidt tilbagetrukne tanniner af lidt grøn observans.

Slank og en smule vandig krop, som nok er ansvarlig for en oplevelse af, at der "mangler et eller andet".

Vinen er feminin og forekommer internationalt stylet, og uden at analogien skal drives for vidt, er der associationer til fransk og tysk Pinot Noir.

Vi nød denne vin. Tre klare stjerner.

Juli 2009
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.