Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Vi lader til at være kommet ind i en lille stime af vine, som vi oplever meget forskelligt. Således også med denne dessertvin.
Vinen er fremstillet af Marsanne druen.
Den er grundet den sene høst mere fyldig og har en højere grad af sødme end en almindelig hvidvin. Sødmen er dog diskret og parret med en god og lidt spids syre, der giver en god friskhed.
Den har mange og meget forskelligartede smage, herunder mandler, bananer, pærer, men også smage af træ, harpiks og celluloselak, træværksted.
Helle bryder sig slet ikke om den. Jeg synes den er OK, men ville ikke selv vælge den en anden gang.