Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Helle og jeg har det (måske) lidt forskelligt med Beaujolais: Hun har svært ved at tage Beaujolais-vin alvorligt, oplever at det er mere druesaft end vin. Det er ikke svært at forstå, hvad hun mener, men jeg har i årenes løb haft skønne Beaujolais-oplevelser, der gør, at jeg en sjælden gang imellem må smage en flaske. Men jeg må indrømme, at jeg gang på gang bliver skuffet. Så denne gang lagde jeg lige lidt ekstra kroner oveni i håb om, at nu var den gode gamle Beaujolais-oplevelse der. Det var den dog ikke rigtig.
Denne Fleurie dufter skønt, har en hindbærduft af den type, som er så typisk, skøn Beaujolais. Men smagen skuffer: Her er charmen svær at finde. Vinen er ganske tør og har også en vandigt element. I eftersmagen vinder det tørre og letbitre. Ikke så muntert.
Alt i alt en rimeligt OK oplevelse. Men de 138 kr. synes vi er fuldstændigt til grin.