Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Man ser for tiden ind imellem rosende beskrivelser af Beaujolais i stil med "den nærmer sig stilmæssigt en rigtig Bourgogne", underforstået: Beaujolais er ikke god nok, hvis den bare er sig selv. Vi siger: Skal det være "rigtig" Bourgogne, altså en Pinot Noir vin, så drikker vi en Pinot Noir. Åbner vi en flaske Beaujolais, ser vi helst, at den smager af Beaujolais.

Nærværende vin forekommer os at stræbe den modsatte vej, idet den giver mere association til Beaujolais og dermed er en dårlig repræsentant for en basis-Bourgogne på Pinot Noir. Selv appellations-navnet Bourgogne er pakket væk med små bogstaver på bagetiketten, mens den pjankede foretiket tyder alt andet end traditionelle Bourgogne-Pinot-Noir-dyder. Hvad skal det gøre godt for? Er det cola-segmentet, man er ude efter her?

Farven er overraskende mørk. Duft af hindbærsaft. Samme type smag, der dog er mere vinøs end duften antyder.

Isoleret set er vinen frisk og ok at drikke - deraf de tre stjerner - men som Pinot Noir er den skuffende. Så hellere en Beaujolais.

Glas: Zalto universal.