Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Dolcetto kunne måske forlede nogen til at tro, at vi har at gøre med en vin med sødme (dolce betyder sød på italiensk), eller måske en mild vin. Men det er slet ikke Dolcettos karakter, hvilket nærværende vin er et glimrende eksempel på.
Vinen har en mørk frugt, hvor de nærmeste associationer er sorte oliven og peber. Tanninerne er lidt grove og primitive, hvilket i nogen grad afhjælpes med luftning.
Vi var lidt overraskede over, at der ikke var et eller andet bemærkelsesværdigt at hente i en vin fra producenten af nogle af de dyreste Barolo. Men vinen forekommer os ganske ordinær.
Glas: Zalto hvidvin.