Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Hårdtpumpet, fadsmagende og ganske atypisk Bordeaux fremstillet af 80% Merlot og 20% Cabernet Sauvignon fadlagret i 12 måneder.
Farven er mørk, tæt og ungdommelig. God duft og smag, der er koncentreret med meget fad og fin kernebitterhed. God struktur med både tannin og syre.
Man kunne komme til at gætte på at vinen var spansk, hvilket nok især skyldes at den malolaktiske gæring og muligvis også lagringen er foregået delvist på amerikanske fade, der giver kraftigere fadsmag, delvist på franske egetræsfade, og at 33% af fadene er nye.
Fire stjerner fra Preben, der i denne vurdering ser bort fra den lave typicitet, tre stjerner fra Helle, der finder vinen for koncentreret og alkoholrig.
Glas: Zalto bordeaux.