Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Aktuelt meget fad-domineret vin, der dog gemmer på seriøse elementer.
Duften er præget af mokka fra fadet. Smagen forekommer til at begynde med noget hul, igen med masser af sødt fad, så sødt at Helle finder vinen vammel.
Med luftning træder den underliggende struktur markant længere frem, og her får man indtryk af en ganske seriøs vin.
Fad-aspektet vil givetvis dæmpes med lagring, men om det sker i tilstrækkelig grad til at vinen vil fremstå som en karakteristik højrebreds-Bordeaux, tør vi ikke spå om. Som vinen fremstår nu, er det ikke til at afgøre, hvor den kommer fra.
Tre stjerner fra Helle, fire fra Preben.