Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Vinen er glimrende og klart på et højere niveau end det man normalt forbinder med Bordeaux Supérieur. Specielt Helle synes særdeles godt om den.
Umiskendelig god Bordeaux med både fin frugt og klædelig fadlagring. Vinen er ekstremt blød og venlig, lige en tand for blød og pæn i forhold til mine idealer. Dog er alle elementer i fin balance, og vinen vil givetvis kunne nydes adskillige år fremover. Og den bliver sikkert bedre når sødmen fra fadlagringen har lagt sig lidt.
Der har, i hvert fald i vores lokale Brugs, været nogen forvirring mht. vinens pris. Den var i lang tid annonceret på tilbud til 99,00 nedsat fra 169,00. Nu koster den fast 89,95 - "nedsat fra 109,95". Ca. 100 kr. lader til at være den reelle pris, som også giver mening.