Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Øv! Vinen har igennem flere år været et af vores bedste bud på en mellemklasse-Bordeaux til en nogenlunde acceptabel pris. Men 96'eren skuffer.
Umiddelbart mangler den noget af den umiddelbare og meget lækre duft og smag af søde, røde bær, som 1995'eren havde for et år siden. Vinen forekommer strengere og også med mere smag af blyantspids, som ellers hovedsageligt karakteriserer venstrebreds-Bordeaux'erne (Médoc m.fl.). Samtidig virker den meget afdæmpet, ulidenskabelig, meget prof.
Vi ved at det kan snyde, hvis al denne kedsomhed skyldes den lukkethed som ikke sjældent mødes i Bordeaux vine i visse faser. Men sådanne spekulationer frister os stadig ikke til genkøb og rækker derfor heller ikke til en anbefaling.