Der er lidt divergerende oplysninger om vinens druesammensætning, men et godt bud kunne være 70% Merlot, 14% Cabernet Franc, 7% Cabernet Sauvignon og 1% Malbec; sikkert er det, at vinen overvejende er Merlot-baseret, hvilket tydeligt smages.
Vinen er karakteristisk Bordeaux, hvilket det ofte kan knibe med, med det varmere klima vi efterhånden har fået. Den har gode, blide tanniner og klædeligt bitterstof. Umiskendelig højrebredsstil.
Dejlig og meget brugbar. Den må dog ikke blive sødere.
Glas: Zalto universal.