Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

En smule svær at bedømme, og der er også aspekter og oplevelser der stritter lidt i hver sin retning.

Tydeligst er at vinen er en repræsentant for den moderne type Bordeaux med markant fadpræg og med aromaer herfra i mokka/smør/fløde-genren. Dette maskerer - i hvert fald i øjeblikket - det man forbinder med klassisk Bordeaux karakter, om end der da er antydninger af Médoc'sk blyantspids.

Duften er flot, stor og forførende, smagen svinger noget frem og tilbage, hvilket frem for alt tyder på, at vinen endnu ikke helt har fundet sig selv (vi ved godt at vi har smagt den lidt vel tidligt).

Som ofte med disse markant fadsmagende vine, der imponerer uden mad, så fik også denne vin det lidt svært sammen med mad; mad og vin var lidt som to verdener der ikke rigtig kunne snakke sammen (og maden var såmænd blot en bøf, nye kartofler og mildt krydrede grønsager).

Alt i alt lander vi på en kompromisvurdering: Mine bedste stunder sagde fire stjerner, mine dårligste sagde tre. Helles værste sagde to stjerner og hendes bedste sagde tre. Så det bliver tre stjerner.

På baggrund af erfaringer med tidligere årgange, hvor vinen er tørret efter at det markant fadsmagende stadium er overstået, køber vi næppe selv mere.

Trods Grand Cru Classé klassifikationen opfatter vi vinen som en mellemklasse vin.