Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Vinen er fremstillet af 70% Sangiovese, 20% Cabernet Sauvignon/Cabernet Franc og 10% Merlot lagret 18 måneder på franske barriques.
Duft af solbær og solbærbusk er mest fremtrædende. Vinen er kraftig med mørk frugt. Den er vellavet og harmonisk med god syre og ret tilbagetrukne tanniner. Med luft kommer nogen frugtsødme.
Smagen er i den internationale genre, hvor de franske druer på trods af at deres 30% andel spiller hovedrollen.
Preben finder den pæn og poleret, Helle oplever den som mere "skrap". Vi er enige om at finde den lidt upersonlig, og vores begejstringsniveau rækker til henholdsvis fire uentusiastiske og tre stjerner.
Vinguiden Vini d'Italia (i folkemunde Gambero Rosso) har i deres 2020 udgave udnævnt vinen som årets bedste rødvin!
Glas: Zalto bordeaux.