Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Rigtig dejlig Barbera med god druekarakter, passende fadlagring og god friskhed.
Vinen er vedvarende noget duftsvag og klarer sig bedst i munden, hvor den til gengæld har fin fylde, lækker middelmørk, vinøs smag og mundrensende friskhed.
Fadet stikker på et tidspunkt hovedet frem med toner af smør og karamel, men som helhed er det velintegreret og fint afstemt, og vinen fremstår helstøbt og balanceret.
Prisen er helt passende.