Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Vores uenighed skyldes subjektive forhold, altså hvor godt vi kan lide vinen. Den "tekniske" vurdering af vinen er vi enige om:

Vinen er virkelig vellavet, ren med velintegreret syre, der giver en passende friskhed. Tanninerne er først gemt i vinens øvrige substans af bl.a. tyk frugt og høj alkohol (15%), men de kigger frem efter nogen luftning og er med til at give indtryk af en på egne betingelser harmonisk struktur. Trods den store koncentration og høje alkohol er der ikke hverken syltetøj eller for stor sødme. Stor fylde, kæmpe krop.

Duften er let krydret frugt med cedertræ og tobak. Smagen er mere præget af den tykke men alligevel pænt tørre frugt med klar australsk krydring; Helle finder eukalyptus.

Trods det at vinen er fremstillet af de klassiske druesorter, der indgår i de fleste Bordeaux vine, så er der kun lige cedertræ/tobak elementet i duften, der giver associationer til Bordeaux. Stilmæssigt er vinen den diametrale modsætning til Bordeaux's elegance og lethed. Og smagsmæssigt er der ingen Bordeaux-lighed.

Helle oplever vinen som alt for voldsom og især alt for mættende. Og havde hun bedømt vinen alene ud fra, hvor glad hun var for at drikke den, var det ikke blevet til tre stjerner.

Også jeg oplever vinen som for tyk og mættende til min smag. Alligevel kan jeg bedre lide at drikke den end Helle kan. Og totalt set synes jeg de fire stjerner er svære at komme uden om.