Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Dejlig Beaujolais i moderat naturvinsstil. Der er anvendt naturgær, macération carbonique, og vinen er fadlagret. Duft med friske hindbær/solbær og tydelig lav svovling uden mislyde.
Frisk, ren, tør og god druesaft, hvor smagen i nogen tid efter åbning står noget tilbage i forhold til duften. Efterhånden dukker god vinøs bærsmag op tilsat et pift naturvinspræg.
Fine tanniner er med til at bidrage til en oplevelse af seriøsitet. Det er i højere grad mundfornemmelse og renhed end smagen, der giver stor drikkeglæde.
Normalt har en Beaujolais godt af grundig afkøling, men det klæder faktisk denne vin og øger styrken af fine smagsnuancer ikke at være alt for kølig, d.v.s. ikke under 15°.
Vinen er smagt og anmeldt af Preben alene.
Glas: Zalto universal.