Ungdommelig og relativt mørk farve for en Bourgogne. Superflot Pinot-duft med friske modne bær, især jordbær. Livfuld mundfornemmelse. Indledningsvis er smagen lidt mere lukket end duften, men den vågner hurtigt op. Let fløjlstannin, velafstemt friskhed, ganske stor krop. Lidt mørk stil.
Hvis man - som Preben - holder af helt ung og frisk Bourgogne, er denne vin virkelig dejlig og til fire flotte stjerner. Hvis man derimod - som Helle - er til et mere modent Bourgogne-udtryk - har vinen udpræget et for ungt udtryk, hvilket her er til tre stjerner.
Glas: Zalto bourgogne.