Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Meget uhøjtidelig, fornøjelig og letdrikkelig jordbærbolcheduftende og -smagende vin. God lille friskhed fint parret med god sødme.
Pænt levende i munden.
Smagsmæssigt er vinen af samme type som Brachetto d'Acqui (Birbet er synonym for Brachetto), men vinen her er stille, dvs. ikke boblende.
Der er angivet to alkoholprocenter på flasken, 6% og 12%. Indholdet er 6%. De 12% må hentyde til den alkoholprocent, som vinen ville have, hvis den var gæret helt ud, hvad den ikke er. Det er det ugærede sukker, der giver vinen dens sødme.
Vinen var bedre dag 2, mindre bolche, mere bær.