Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Vinen er fremstillet af Sangiovese og Merlot. Det giver sig til udtryk i en overvejende fransk orienteret solbærsmag parret med en italiensk struktur med karakteristisk syre og tanniner, der er typisk Sangiovese-prægede.
Vi finder ikke "ægteskabet" mellem de to druer specielt lykkeligt i dette tilfælde. Helle bryder sig ikke om smagen, to stjerner fra hende. Jeg forstår ikke meningen med blandingens udtryk, men synes dog at vinen subjektivt set er rimelig. Tre stjerner fra mig. Den objektive kvalitet fejler ikke noget.
Det "franske" smags-islæt dæmper sig noget med luftning og vinen bliver tørrere. Men stadig højst en rimelig smagsoplevelse.