Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Når det er lettest for os at vurdere en vin, kan vi nøjes med at kigge på hinanden og fx sige "det er en klar 4'er". For det meste går det ikke helt så let, og ind imellem er det decideret vanskeligt. Denne Barbera vin er et eksempel på en vanskelig vurdering, dels fordi de "objektive" kriterier (teknisk vellavethed o.lign.) og de subjektive (personlig smag) trækker i hver sin retning, dels fordi vi hvad det sidste angår ikke er helt enige.

Vinen er frisk, ekstremt ren, ukompliceret og vellavet. Udpræget frugtig, helt enkel smag med friske kirsebær i front. Passende fylde og koncentration. Slank fremtoning trods de 13,5 % alkohol.

Vi er enige om at værdsætte Barbera druens enkle velsmag. Vi er ligeså enige om at foretrække at denne enkelhed komplementeres og suppleres af en vis fadlagring. Vinen her er ikke fadlagret. Barbera'ens enkelhed kommer herved til at nærme sig enkelhedens negative aspekt: enstrengetheden, endimensionaliteten. Og det er her at Helle reagerer meget umiddelbart: "Den er kedelig, den gider jeg ikke drikke." En fadlagret Barbera kommer på bordet til hende, mens jeg - trods enigheden i at vinens endimensionalitet ikke umiddelbart er så spændende - holder fast og drikker den programsatte vin til sidste dråbe - med stigende fornøjelse. Den krystalklare, helt transparente, rene frugt og den balancerede velsmag vinder hen ad vejen ind på mig og begejstrer.