Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Naturvin, der ifølge forhandleren er fremstillet af Syrah, Grenache og Merlot.
OK duft, der udover det karakteristiske naturvinspræg også har lidt bær hen ad jordbær.
Vinen giver umiddelbart efter åbning ikke voldsomt fra sig, er tør og frisk uden megen frugt. Med luftning fremstår vinen som frisk, enkel, harmonisk, ren og dejlig saft.
Jeg er ikke i stand til at smage, at vinen er lavet af de druesorter, som den er, ej heller at skyde mig ind på, hvor i Frankrig vinen kommer fra (og det skal man jo heller ikke nødvendigvis med en Vin de France). Og jeg oplever at vinen har mere karakter af den lave svovling end af noget andet.
Renheden er et væsentligt plus, men når jeg ikke kan komme højere end tre stjerner, skyldes det at jeg mangler noget smag eller karakter af et eller andet, som glæder næse og smagsløg.