Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Fire stjerner fra Preben, der finder vinen flot, tre fra Helle, der kan værdsætte den, men finder den for mættende og koncentreret.
Flot duft med mørke bær, kaffe, fad. Smagen ulmer en del den første time efter åbning. Den passerer et stadie med pudsige aromaer af bl.a. brændt gummi. Når den har fundet sig selv, byder vinen på lækker smag med med mørke bær og en kombination af på den ene side et mørkt og tæt udtryk, på den anden side en let, fin og transparent tone. Middel friskhed med et sødt efterhæng.
Glas: Zalto bordeaux.