Skjoldenæsholm

anmeldelse af (især) vinhåndteringen
Hotel, konferencecenter, restaurant
Jystrup
Vinaspektet:3 stjerner
Skjoldenæsholm

Skjoldenæsholm fungerer primært som hotel og konferencecenter, men man kan også spise der uden at overnatte.

Vores anmeldelse har sit udgangspunkt i vores valg, det som Skjoldenæsholm kalder Vinophold, som udover en overnatning og en trerettes menu rummer kaffe/te/kage ved ankomst samt en vinmenu bestående af et glas hvidvin, 1/2 flaske rødvin og et glas dessertvin.
Havde vi valgt Miniferie, hvori der ikke er inkluderet vinmenu (ej heller kaffe/te/kage), og hvor vi selv havde stået for vinvalget, havde vores vurdering givetvis været mere positiv.

Vinaspektet

Plus:

  • Omfattende vinkort med hovedvægt på franske vine.
  • Rødvinen blev serveret ved passende temperatur, dvs. let afkølet.
  • Da vi ikke brød os om den første rødvin, vi blev budt på som en del af vinmenuen, fik vi den uden problemer ombyttet med en anden.
  • På trods af at rødvinen en detail koster 69 kr., smagte den glimrende.
  • Dessertvinen, en Sauternes, var virkelig god.

Neutralt:

  • Priserne er moderate. Stikprøver på ni vine viser en gennemsnitsfaktor i forhold til detailpris på 2,4 med laveste faktor for dyrere vine.

Minus:

  • Skjoldenæsholm oversælger den opholdstype, som de kalder "Vinophold". Opholdets navn antyder, som vi læser det, at vinen er i centrum, at det indebærer noget interessant, hvis man er vinentusiast. Dette indtryk forstærkes af følgende formulering på deres hjemmeside: "...et vinophold, hvor vi sammensætter en 3-retters menu efter årstidens råvarer og tilpasser en vinmenu, som harmonerer med maden på fineste vis."
    Vi kunne konstatere, at den rødvin, vi fik tilbudt, var vinkortets billigste, en Pays d'Oc, som stod til 208 kr. på vinkortet. Næppe et forsøg på at matche aftenens hovedret (unghane).
    Da vi ikke brød os om vinen, fik vi tilbudt en Pays d'Hérault, vinkortets næstbilligste rødvin og husets vin, der som nævnt under Plus dog var glimrende. Den fjernede ikke indtrykket af, at "vinmenuen" ikke som påstået handlede om at harmonere med maden på fineste vis men om at minimere restaurantens udgift til "vinmenuen". Meget skuffende.
Mad: 3 stjerner
Betjening:3 stjerner
Chokoladefondant

Maden var veltillavet - men vi undrede os over grillede asparges, der var kolde, og kartofler der var halvrå.
Nydelig mellem-elaboreret mad, der manglede smagsmæssig kant. Lidt neutral stil, hvis force var ikke at kunne støde nogen fra sig.

Desserten, en chokolade-fondant, var den ret, der skilte sig mest positivt ud.

Betjeningen var meget venlig og afslappet. Timingen mellem retterne var god. Men da vi gerne ville slutte af med en kop kaffe, var der ingen at afgive bestillingen til, hvilket koster en stjerne.

Maj 2022

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.