Nokken

anmeldelse af vinhåndteringen
Restaurant
Rungsted Havn
2 stjerner

Plus:

  • Vinkortet var omfattende og forekom alsidigt.
  • Vinene skulle angiveligt bl.a. stamme fra Otto Suenson og Sigurd Müller, så kvaliteten burde være i orden.
  • Den smagte hvidvin var glimrende.
  • Spand med is og vand fulgte med serveringen i anden omgang (se under Minus vedr. første omgang).
Nokken indgang

Minus:

  • Den i første omgang bestilte halve flaske hvidvin blev serveret uafkølet ved ca. 20°. Den blev hældt direkte i tre personers glas og kunne således ikke efterfølgende afkøles. Vi gjorde indsigelser og fik vinen byttet.
  • Vi blev ikke tilbudt at tjekke vinene for fejl.
  • Bytteren for ovennævnte vin var en anden end den bestilte, fra samme producent, men to trin ned af appellation-rangstigen (vi havde bestilt Pouilly-Fuissé men bytteren var en Mâcon Solutré Pouilly. Til gengæld fik vi en hel flaske, hvor vi havde bestilt en halv. Men hvem siger, at denne prioritering var i overensstemmelse med vores ønsker?
  • Vi blev ikke spurgt, om det var i orden at vi fik en anden vin end den bestilte, idet den ved ankomsten til bordet var trukket op. Der blev heller ikke gjort opmærksom på at det var en anden vin.
    Denne i ethvert aspekt af vinserveringen totale mangel på medinddragelse af kunden er udtryk for manglende respekt eller ligegyldighed eller begge dele, og det gør at tre stjerner er uden for rækkevidde.
  • Jeg (Preben) havde studeret vinkortet hjemmefra på nettet, men vinkortet på restauranten er fuldstændig anderledes, og hjemmestudiet var således nyttesløst.

Neutralt:

  • Nokken udsigt Priserne på tre vine, der på vinkortet står til 350 - 450 kr. er 3,2 gange dyrere end detail-priser. Det er i den højere ende. Priser på to vine til 725 og 875 kr. på kortet er ganget med i snit faktor 2,1 i forhold til en detail. Efter danske forhold er det ikke vildt, men heller ikke attraktivt.

Oplevet og anmeldt af Preben alene.

Juni 2010

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.