Kardemomme

anmeldelse af (især) vinhåndteringen
Indisk restaurant
Lyngby (senere flyttet til Hellerup)
Vinaspektet:4 stjerner
Restaurant Kardemomme

Plus:

  • Lille men godt dækkende vinkort. Fem stikprøver kommer alle fra Kjær Sommerfeldt, hvilket burde garantere kvaliteten.
  • God vinvejledning. Tjeneren forekom at have et indgående forhold til hvilke vine der passede til hvad, tog bestik af alle vores retter og foreslog derefter en vin, som han mente var det bedste match.
  • Den smagte vin var glimrende og matchede vores mad fint.

Neutralt:

  • Rødvinen blev serveret ved stuetemperatur, da deres vinkøleskab var gået i stykker, men de ville normalt have serveret den køligere. Det lod sig gøre at køle vinen først i køleskab, derefter med en lille køler med lidt is og vand i bunden. Så det for os i den situation hyppigt anvendte vend-bunden-i-vejret-på-flasken trick måtte i brug for at fordele den kolde vin i bunden til hele flasken.
  • Prisniveau i den pæne middelende efter danske forhold. Fem stikprøver giver en faktor på i gennemsnit 2,8 i forhold til detailpris.

Minus:

  • Intet.
Mad: 5 stjerner
Betjening:5 stjerner
Mad

Maden var veltil­beredt og overordentlig velsmagende. (Det lidt slørede udseende på den bageste del af kødet skyldes at retten dampede af varme.) En klasse over hvad man normalt udsættes for i denne genre.

Uden at have indgående forstand på indisk mad havde vi indtrykket af autenticitet og ingen banalitet.

Betjeningen var præcis, effektiv, rolig og venlig. Vi gik derfra klogere på bl.a. tandoor-ovnens virkemåde.

Oktober 2014

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.