Gusto Giusto

anmeldelse af vinhåndtering, mad og betjening
Italiensk restaurant
Roskilde
Vinaspektet:3 stjerner
Gusto Giusto

Gusto Giusto er en ambitiøs og kvalitetsorienteret restaurant i den dyre ende. Der er høj fokus på økologi, og restauranten har Fødevareministeriets guldmærke i økologi (90-100% økologi). Økologien gælder både fødevarer og vin.

Vinaspektet

Plus:

  • Ganske stort vinkort med ni af Italiens regioner repræsenteret. Absolut hovedvægt på Piemonte og Toscana.
  • Rimelige muligheder for at købe vine glasvis.
  • Meget vidende og kompetent vejledning af restaurantens ejer og vinindkøber.
  • Alle vine er økologiske.
  • Vores rødvin var fint afkølet.
  • Den valgte vin var god.

Minus:

  • Ni stikprøver i forskellige prislejer viser i gennemsnit prisfaktor 2,8 i forhold til detailpriser svingende mellem faktor 2,1 for et par dyre vine og faktor 4,2 for en billigere vin (625 kr. på restauranten). Det er samlet betragtet dyrt og præcis den type "danske model", der får os til at miste lysten til at købe noget seriøst passende vin til vores mad.
    Den billigste Brunello koster 1545 kr., og en Barolo, der kan købes en detail for 1457,50 kr. tager restauranten 3055 kr. for. Det er over 1500 kr. i fortjeneste på en flaske vin (restauranten indkøber til en pris, der er lavere end detail-pris).
    Prispolitiken er således, som vi ser det, ikke noget, der faciliterer en god vinoplevelse sammen med mad - med mindre man er ligeglad med forholdet mellem det man får, og det man man betaler.
  • Trods vinkortets fokus på store vine fandt vi, at der ikke var nogen store, barrique­lagrede Barbera-vine, som vi ville have valgt, hvis der havde været en. En klar mangel.

Neutralt:

  • Absolut overvægt af store, dyre vine.
  • Den vin vi fik, var en anden årgang end de to årgange på vinkortet, hvilket for vores vin ikke havde nævneværdig betydning, men det kunne det have haft med en anden vin, så det bør altid oplyses.
Mad: 3 stjerner
Betjening: 4 stjerner
Forret

Vores forretter (hjemmelavede ravioli med krebsehaler, ricotta og trøffel på tomat) var virkelig gode. Hovedretterne (kalv med karljohan svampe) var for salte, og kødet var ikke mørt, nogle steder decideret utyggeligt. Desserten (pannacotta med frugt) var lækker.
Forretten var til fem stjerner, hovedretten til to og desserten til fire stjerner. De tre stjerner skal opfattes som en art middelværdi, hvor vi har ladet hovedretten veje tungest.

Betjeningen (ejeren selv) var formel og korrekt og blev efterhånden åben og venlig.
Da vi meddelte vores utilfredshed med vores hovedretter, fik vi tilbudt at vælge en anden, hvilket vi ikke ønskede. Da vores kødretter stadig ikke var tilfredsstillende, efter at de havde været en tur tilbage i køkkenet, blev de taget af regningen. Det er flot på baggrund af at vi i lignende situationer højst har fået tilbudt en dessert eller en kop kaffe på huset.

November 2023

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.