Famo

anmeldelse af (især) vinhåndteringen
Italiensk osteria
København
Vinaspektet:4stjerner

Plus:

  • Rigtig godt og ganske stort vinkort med fin alsidighed.
  • Kvalitetsvine, som i hvert for en dels vedkommende kommer fra Niche Vine.
  • Sympatisk prisniveau med en gennemsnitlig faktor 2 i forhold til detailpris for fire stikprøver.
  • Så vidt vi kunne høre rundt omkring, fik man god vejledning (vi havde selv valgt på forhånd og havde derfor ikke brug for vejledning).
  • De smagte vine var virkelig dejlige: En elegant perlende og velsmagende Prosecco, vores favorit-Barbera Marun fra Matteo Correggia og en pasito Ben Ryé fra Donnafugata.

Neutralt:

  • Vores glas friskoptrukne Prosecco blev serveret ved stuetemperatur. De blev dog helt uden problemer byttet til kolde.

Minus:

  • Tilsyneladende ingen anden temperatur-politik end at hvidvin skal være kold, og at rødvin serveres ved stuetemperatur, dvs. rødvinene er for varme.
  • Ingen mulighed for at få en spand med isvand til afkøling; eneste mulighed: køleskab (hvilket går langsomt).
Mad: 4 stjerner
Betjening:4 stjerner
Famo

Beteg­nelsen osteria passer glimrende, idet der serveres enkel og rustik mad. Og hos Famo er der mere end nok af den. Vi var således på det nærmeste mætte efter seks velvoksne antipasti.

Antipasto'erne var efter vores smag af svingende kvalitet; de bedste var fremragende. Pastaretterne har vi smagt bedre, og de manglede begge efter vores smag friskhed, mens hovedretten bød på veltillavet galletto (en slags kylling), og dessertkagen var også god.
Alt i alt et godt - og meget solidt - måltid.

Betjeningen var meget venlig og sød. Og den alt for lange ventetid mellem antipasti og primo blev beklaget og "godtgjort" i form af dessertvin, kaffe og limoncello uden beregning.

Oktober 2013

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.