Vi mærkede stort vinengagement fra Carl Madsen, som selv importerer nogle af restaurantens vine. Carl underholder også gerne med anekdoter, fx hvis der har været specielle oplevelser knyttet til mødet med producenten af en af hans vine. Det giver en god og personlig oplevelse og noget der ligner en hjemlig atmosfære på den gode måde.

Opskænkningerne var fine og ikke nærige (hvilket man ind imellem kan opleve både med vinmenuer og enkeltglas).

Kvaliteten af de smagte vine oplevede vi som svingende i hvert fald ud fra vores personlige smag, både i den almindelige vinmenu og den fra den dybe kælder.
Det samme kan siges om matchene til de enkelte retter. Det meste gik godt, men et par vine oplevede vi som helt skæve i sammenhængen. Fx oplevede vi en californisk Pinot Noir fra den billige vinmenu som vulgær med sin voldsomme fadlagring, og den passede ikke til den ret, den ledsagede. Derimod gik den an til hovedretten, en marokkansk inspireret kalvetagine, hvortil fra den dybe kælder-vinmenuen bød på en rød Bourgogne, som var en af vinkortets dyreste, men som slet ikke passede til maden.