Coq en Pate

anmeldelse af (især) vinhåndteringen
Fransk bistro
København
Vinaspektet:4 stjerner
Coq en Pate

Plus:

  • Vores tjener var i stand til at vejlede om vinvalg.
  • Den valgte vin var af dejlig og af høj kvalitet.
  • Det var muligt at få vores for varme vin afkølet.
  • Det ser ud til at alle vine er fra Kjær & Sommerfeldt, hvilket er glimrende.
  • Vinkortet byder på alle de franske klassikere (de eneste afvigelser fra det franske er en Valpolicella og en californisk Zinfandel).
  • De fleste vine kan købes glasvis.
  • Priserne er efter danske forhold billige. Otte stikprøver viste i gennemsnit faktor 2,1 i forhold til detailpris.

Minus:

  • Vi bestilte en tør/brut boble-aperitif. Etiketten på den opskænkede vin viste dog demi sec, og vinen var udpræget sødlig. Vi fik den dog uden problemer byttet til en brut. (Tjeneren var en anden end hende, der var i stand til at vejlede.)
Mad: 4 stjerner
Betjening: 5 stjerner
Hovedret

Maden var forventeligt ægte fransk bistrostil, velsmagende og veltillavet.

Meget venlig, serviceminded og effektiv betjening.

Stor ros til en ukrainsk tjener, der havde gjort sig umage med at lære dansk (i modsætning til nogle udenlandske tjenere, der kan være i landet i årevis og stadig insistere på at engelsk er tilstrækkeligt).

Juni 2023

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.